Ved fjord og by med pragtfuld udsigt
Vi bor i en dejlig villa på Sarpsborgvej 138 i Struer, som ligger i et naturskønt område lige ned til Kilen, som er den sydligste del af Limfjorden i vores område. Her tilbyder vi to skønne dobbeltværelser til overnatning. Begge værelser kan også lejes som enkeltværelser. Ved siden af værelserne ligger et stort, dejligt, nyrenoveret badeværelse. Vi har også et tekøkken, hvor der er adgang til kaffemaskine, el-kedel og kombiovn. Derudover er der et opholdsrum med et spisebord og en sofa samt nogle spil til fri afbenyttelse. I opholdsrummet er der også køleskab med en lille fryser. Morgenmad kan bestilles for 70 kr. pr. psn. pr. dag. I haven er der en terrasse med havemøbler og parasol, som frit kan benyttes af vores gæster. Så trænger du til fred og ro i smukke omgivelser, eller til en aktiv ferie, så er Kilen BB et godt valg til din næste tur.
Sådan finder du os
Du kan ankomme til KilenBB med enten tog, bus eller i bil. Toget kører til og fra Struer station flere gange om dagen. Bus nr. 335 kører fra stationen og til Forssavej - dog kun på hverdage - som ligger nogle få hundrede meter fra huset.
Praktiske oplysninger
Der er rig lejlighed til at gå nogle fantastiske ture i vores smukke omegn. Kilen rundt kan varmt anbefales - 14-15 km.
Der kan lejes cykler ved Fri BikeShop på Smedegade 53 i Struer. Tlf. 00 45 97 85 04 88.
Fra vores villa er der kun 2,5 km til gågaden i Struer, hvis der er behov for at shoppe. Nærmeste dagligvarebutik ligger 1,5 km væk. Har du lyst til en svømmetur i Limfjorden, så er der kun 4 km i bil til Bremdal strand eller til Østre strand. Svømmehallen ligger 1,5 km. væk.
Er du til kajaksejlads, så kan du sætte din kajak ud i Kilen i kort afstand fra vores villa.
Seværdigheder i nærheden
Hjerl Hede, Mønsted og Daugbjerg kalkgruber...